Harmonikasammenstød på Lillebæltsbroen

Fem biler stødte sammen på Lillebæltsbroen i morgentrafikken.

Klokken 7.30 torsdag morgen gik det galt på den ny lillebæltsbro, da fem biler stødte sammen.

- Det skete i vestgående retning, og årsagen er noget vejarbejde på broen, så der kun var et spor. Ulykken sker, da bilerne trækker ud, og så støder de sammen, fortæller vagtchef Jesper Pedsersen, Fyns Politi.

Tre biler kunne selv køre fra stedet ved egen hjælp, mens to biler måtte hjælpes væk fra broen.

Ingen af de involverede bilister kom til skade ved ulykken, men uheldet skabte en del kødannelse i morgentrafikken.

Oversigt

    Oversigt