Hop i - og oplev livet på bunden

Tre nye undervandsstier blev i dag indviet i Lillebælt. Her kan nybegyndere og garvede dykkere følge stierne rundt og blive så meget klogere på livet på bunden.

De tre nye undervandsstier er 50 meter lange og tilgængelige året rundt. De er forsynet med særligt vandtætte infoskilte på dansk og engelsk, som fortæller snorkel- og flaskedykkere, hvad de kan opleve undervands.

- Der er så meget at se under vandet, men ofte skal dykkere gøres opmærksom på, hvad de skal kigge efter. Dyrene er fantastisk gode til at camouflere sig. Det er de simpelthen nødt til, for ellers bliver de ædt af de tusindvis af sæler og marsvin, der lever i Lillebælt, fortæller havbiolog Søren Larsen.

Stierne er inddelt i tre niveauer, så nybegyndere også kan være med.

- Jeg er sikker på, at stier og rev vil trække endnu flere dykkere til Lillebælt. Et område, som i forvejen har ry for at være et af Nordeuropas bedste dykkersteder, fastslår Søren Larsen.

Oversigt

    Oversigt