Jordbær til 2000 kroner per kilo

Årets første fynske jordbær bliver tirsdag morgen serveret ved et erhvervsarrangement på KulturØen i Middelfart. Jordbærrene kommer fra et gartneri i Middelfart og koster 2000 kroner per kilo.

Det er Lindegårdens Frugt og Grønt i Middelfart, der har dyrket Fyns første jordbær.

I alt er der fire kilo af de søde røde bær, og hele partiet er købt af arrangementet "Company Karma", der finder sted tirsdag formiddag på KulturØen i Middelfart. Udover at spise jordbær skal et par hundrede erhvervsfolk høre erhvervsmanden Christian Stadil fortælle om sit firma Hummel. 

Prisen for de fire kilo bliver i alt 8000 kroner.

Oversigt

    Oversigt