Klimatilpasning på den smukke måde

Klimatilpasning. Det er umiddelbart ikke et af de ord, der får danskerne op af stolene - men Middelfart har gang i et projekt, der skal sætte byen på Danmarkskortet.

Et lille vandløb ved vejen i stedet for et drænrør - det er en af mulighederne i den plan Middelfart selv kalder "Danmarks smukkeste klimatilpasning." Med 76 millioner kroner i lommen vil Middelfart Spildevand, kommunen og Realdania lave langtidssikre klimaløsninger i kvarteret omkring Kongebrovej.

Bascon som rådgiver

I dag blev virksomheden Bascon udpeget som bygherrerådgiver. Helt konkret skal Bascon sikre gennemførelsen af en ambitiøs arkitektkonkurrence og efterfølgende realisering af tre udvalgte klimatilpasningsprojekter.

- Bascon har i sin beskrivelse af opgaveløsningen udvist stor forståelse for opgavens kompleksitet, herunder en fin kobling af teknisk/klassisk bygherrerådgivning med helhedsorienteret rådgivning i forhold til den planlagte arkitektkonkurrence, siger projektleder Helle Baker Norden om valget af rådgiveren.

Sjov og levende by

Ambitionen er at udføre klimaløsningerne på en måde, der også gør byen mere attraktiv og levende. Blandt andet med et kvarter der er grønnere, sjovere og sundere - og hvor bilernes hastighed skal sænkes, så det bliver tryggere at færdes til fods eller på cykel.

Arkitektkonkurrencen gennemføres henover efteråret 2014 - hele projektet ventes gennemført i slutningen af 2017.

Læs mere om projektet

Oversigt

    Oversigt