Kø på motorvej afvikles

Motorvejssporet i vestgående retning blev lidt efter klokken 10.00 onsdag formiddag tømt for de biler, der blev spærret inde af en ulykke. Dernæst gælder det køen i retning mod Odense.

Motorvejen er dog stadig lukket og det fortsætter formentlig til ved middagstid, oplyser Fyns Politi.

To personer kom alvorligt til skade, da fire lastbiler og en varebil havarerede på den fynske motorvej i retning mod Jylland lidt før Middelfart-afkørslen.

Vragdele fra ulykken spærrer også sporet i retning mod Odense.

Ulykken skete klokken 07.45 onsdag morgen og medførte massiv kø i begge motorvejsspor.

Hvad der præcist er sket, ved politiet endnu ikke.

Oversigt

    Oversigt