Linda glæder sig: Mindre papirarbejde skal give mere tid til de ældre

Som et forsøg de næste tre år skal social - og sundhedmedarbejdere i Middelfart Kommune lægge smartphones og tablets lidt til side. I stedet for at bruge op til halvanden time dagligt på at læse, registrere og dokumentere opgaver, skal de bruge mere tid på at være sammen med de ældre.

Linda Christensen er en af de flere end 600 medarbejdere på ældreområdet i Middelfart Kommune, som kan se frem til nye arbejdsgange i løbet af sensommeren. Arbejdsgange som skal give medarbejderne mere tid sammen med de ældre.

 - Jeg elsker mit arbejde og at gøre en forskel for borgerne. Men vi har i dag så mange forskellige regler, vi skal følge, og "kasser" det skal gøres inden for. Det bliver godt at få ryddet op i det hele, siger Linda Christensen.

Social- og sundhedsassistent  Linda Christensen bruger mellem en og halvanden time på at registrere og dokumentere i løbet af sin arbejdsdag på seks timer.  Foto: William Borst Lorentzen
Social- og sundhedsassistent Linda Christensen bruger mellem en og halvanden time på at registrere og dokumentere i løbet af sin arbejdsdag på seks timer. Foto: William Borst Lorentzen

Hun har arbejdet i hjemmeplejen i 30 år, de sidste 16 år som uddannet social- og sundhedsassistent. 

I løbet af årene er der kommet store mængder administrativt arbejde i hendes hverdag. 

I dag er smartphones og tablets helt undværlige følgesvende, når der dagen igennem skal registreres og dokumenteres.

Bruger halvanden time på dokumentation om dagen 

Hun fortæller, at da hun startede i jobbet i 1991, havde de ikke engang en telefon med, når de kørte ud til borgerne. 

- I dag bruger jeg mellem én og halvanden time på dokumentation i løbet af en arbejdsdags på seks timer. Det er helt klart alt for meget, mener Linda Christensen. 

Og det vil Middelfart Kommune nu gøre noget ved. 

Tablets  og smartphones er undværlige på køreturen til ytil dagens 10- 14 borgere.  Meget skal registreres og undervejs.
Foto: William Borst Lorentzen
Tablets og smartphones er undværlige på køreturen til ytil dagens 10- 14 borgere. Meget skal registreres og undervejs. Foto: William Borst Lorentzen

Middelfart Kommune er sammen med Langeland og Viborg Kommune udpeget til et frikommuneforsøg på ældreområdet.  

Middelfart har indgået en såkaldt velfærdsaftale med Folketinget. Det betyder, at man frem til 2024 slipper for at følge kommunale og statslige regler til punkt og prikke.  

Hvilken dokumentation kan undværes?

- Vi er lige nu i gang med at finde frem til de regler, vaner og ikke mindst dokumentationsopgaver, som kan undværes, fortæller Sten Kock-Hansen, programchef for Velfærdsaftalen i Middelfart. 

De seneste måneder har Sten Kock-Hansen holdt møder med medarbejdere i kommunens hjemmepleje og plejehjem for at få deres bud på uhensigtsmæssige eller ligefrem overflødige arbejdsopgaver, der stjæler medarbejdernes tid sammen med de ældre.

Sten -Kock Hansen programchef, Middelfart kommune,  har holdt møder med både medarbejdere og ældre for at få inputs til hvordan nye arbejdsgange kan skaffe mere tid til de ældre. Foto: William Borst Lorentzen
Sten -Kock Hansen programchef, Middelfart kommune, har holdt møder med både medarbejdere og ældre for at få inputs til hvordan nye arbejdsgange kan skaffe mere tid til de ældre. Foto: William Borst Lorentzen

- Alle peger på den megen dokumentation og skrivearbejdet som et problem. Nogle opgaver skal blandt andet registres tre forskellige steder. Det er ikke smart, siger Sten Kock-Hansen. 

Hav mere tillid til os 

Et område, som Linda Christensen for eksempel håber bliver ændret, er opgaven med at licitere hjælp til ældre, når der opstår et behov. Det arbejde er i dag tungt og langsommeligt, mener hun.

- Vi bruger alt for meget tid på at skrive frem og tilbage og udførtligt beskrive om borgerens situation og behov. Jeg savner mere tillid til os og vores faglige kunnen, siger Linda Christensen.

Fakta om forsøget

Oversigt

    Oversigt