To mænd varetægtsfængslet efter Dagli' Brugs-røverier på Vestfyn

Fyns Politi har anholdt to mænd, som formodes at stå bag to røverier mod Båring Brugs og Dagli' Brugsen Brenderup sent mandag eftermiddag.

To cirka 18-årige mænd stod mandag omkring klokken 17.50 bag et røveri mod Båring Brugs, hvor de med en kniv truede en kassedame til at udlevere kontanter og cigaretter.

Røveriets karakter fik mandag aften politiet til at bede offentligheden om hjælp til at finde de to mænd.

Opdatering
Clock26. feb 2019, kl. 15:31
En 18-årig og 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i to uger efter et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag. Fyns Politi leder efter en tredje medgerningsmand, der fortsat er på fri fod.

Senere på aftenen var der endnu et røveri mod en vestfynsk brugs, denne gang gik det ved 20-tiden udover Dagli' Brugsen i Brenderup.

Og sent mandag aften kunne Fyns Politi så anholde to mænd, som de sætter i forbindelse med begge røverier.

- Begge sager efterforskes - og vi ønsker stadig oplysninger fra eventuelle vidner, skriver Fyns Politi på det sociale medie Twitter.

Truede med kniv

I politiets døgnrapport beskriver de, at de to gerningsmænd indfandt sig i brugsen i Båring klokken 17.52, hvor de med kniv truede sig til kassebeholdningen, hvorefter den ene af gerningsmændene gik med i baglokalet, hvor han fik udleveret penge fra pengeskabet.

Den ene af gerningsmændene blev genkendt, inden han fik maskeringen ordentlig på plads, skriver politiet videre i rapporten.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiets efterforskningen i brugsen i Båring samt efterfølgende ved røveriet i Brenderup førte klokken 20.33 til anholdelse af en mistænkt person, en 21-årig mand fra Middelfart.

Godt en time senere, klokken 21.45, blev endnu en person anholdt. Der er her tale om en 18-årig mand, der ligeledes er fra Middelfart.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Det andet røveri foregik mod Dagli Brugsen i Brenderup mandag aften.
Det andet røveri foregik mod Dagli Brugsen i Brenderup mandag aften.
Foto: Ole Holbech

Oversigt

    Oversigt