Mange tilmeldte til halvmarathon

Alt tyder på, at rigtigt mange løbeglade folk lynhurtigt vil tilmelde sig næste Lillebælt Halvmarathon.

Torsdag eftermiddag havde 3000 mennesker tilmeldt sig løbet.
- Det overgår mine vildeste forventninger, siger løbsleder Mads Stryhn.

Ifølge Mads Stryhn havde Berlin Marathon, der er det måske største løb i Europa, kun 1000 tilmeldinger inden for det første døgn.
- Vi er utrolig stolte og synes, det er fantastisk, at vi har været med til at skabe en så stor løbesucces. Det viser bare, at vi har fat i noget af det rigtige, og at der er et reelt behov for et storløb for Jylland og Fyn, siger han i en pressemeddelelse.  

Der er plads til 7500 løbere til løbet, der går tværs over Lillebælt, og som finder sted den 2. maj.

Oversigt

    Oversigt