Maskerede røvere slog til mod brugs: En mand er anholdt

Med knive begik to mænd kort før klokken 18.00 røveri mod brugsen i Asperup. En er anholdt.

Opdateret klokken 20.45: Fyns Politi meddeler, at der er foretaget en anholdelse i sagen. En mand som svarer til signalementet er anholdt i området. Han kan ikke redegøre for sin færden på gerningstidspunktet, oplyser Fyns Politi.
-------------------------------------------------------

Dagli'Brugsen i Asperup blev fredag sidst på eftermidagen udsat for et røveri.

Her gik to mænd med knive ind i butikken og truede sig til et ukendt pengebeløb. De forlod stedet til fods i ukendt retning. 

De to mænd beskrives som 20 til 25 år. De er høje, slanke og var iført sorte jakker med hætter. På jakkernes overarme var det hvide påsætninger.

De var begge maskerede og bar gule handsker.

Fyns Politi efterlyser vidner der kan have set noget før eller efter røveriet. Oplysninger til Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt