Minister om nedlukning i Middelfart: - Bliv hjemme, hvis muligt

Sundheds- og Ældreministeriet afholdt pressemøde torsdag om den nuværende corona-situation i Danmark, hvor udvidelse af skærpede tiltag ramte Middelfart.

Middelfart Kommune er lukket ned. Det er afgørelsen efter dagens pressemøde, hvor yderligere 31 kommuner fra fredag møder nye restriktioner.

Fra fredag klokken 16 underlægges alle kommuner i Region Sjælland og Midtjylland samt Vejle, Fredericia, Middelfart og Aalborg skærpede restriktioner.

Det oplyser siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet.

- Der er ubrudt samfundssmitte, og der er et yderligere pres på hospitalerne. Og det er begrundelsen for, at vi er nødt til at udvide de nuværende restriktioner, siger sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet.

Højeste antal smittede

Dagens pressemøde blev afholdt i skyggen af det højeste smittetal under hele pandemien.

3.132 nye bekræftede smittetilfælde er dagens tal. Der er i alt registreret 918 dødsfald med covid-19.

- Vi forventer, at smitten vil stige yderligere de kommende dage. Det er grunden til, at vi nu også omfatter hele region Sjælland, Midtjylland, samt Vejle, Fredericia, Middelfart og Aalborg, siger han. 

Der er foretaget over 111.000 prøver, hvilket er det højeste antal testede på nuværende tidspunkt.

Nyt værktøj i kampen mod corona

Myndighederne vil nu tilbyde hurtigtest til borgerne. 

- Vi indfører nu hurtigtest, som en del af værktøjskassen. Man får et svar inden for 10 til 15 minutter, som skal være med til at nedbryde smittekæderne. Hurtigtest er ikke en erstatning for de nuværende test, men blot en værktøj, siger Magnus Heunicke.

- De hurtige test kan ikke bruges, hvis man har symptomer eller er nær kontakt.

Oversigt

    Oversigt