Overskud tredoblet i Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse fik i 2013 et overskud på 27 millioner kroner mod ni millioner året før.

2013 blev det bedste år for Middelfart Sparekasse de seneste fem år. Ikke alene fik sparekassen overskud, men samtidig steg både ind- og udlån med henholdsvis 10 og fem procent. Der kom 5000 nye kunder, og medarbejderstaben voksede fra 182 til 227. Egenkapitalen steg på 12 måneder fra 642 millioner kroner til 728 millioner kroner.

Bestyrelsen kalder regnskabet for tilfredsstillende.

- En tilfredsstillende udvikling, der cementerer Middelfart Sparekasse som et solidt og velindtjenende pengeinstitut, der har likviditeten og

soliditeten til at støtte op om vores kunders finansieringsbehov i hele Sparekassens markedsområde, skrive administrerende direktør, Martin Nørholm Baltser, i Årsrapporten.

Sparekassen har blandt andet åbnet nye afdelinger i Roskilde, Århus, Esbjerg og Odense.

- Jeg er stolt af, at vi er i stand til at gå i mod strømmen og etablere afdelinger, hvor vi vægter tilgængelighed højt og er i stand til at

servicere både erhvervs- og privatkunder på alle fronter - både i kassen, digitalt og i et personligt møde, udtaler Martin Nørholm Baltser.

Oversigt

    Oversigt