Pas på: Hunde på motorvejen

Ifølge Vejdirektoratet er der fredag formiddag løse hunde på motorvejen på Vestfyn.

Vejdirektoratet advarer fredag formiddag mod løse hunde, der generer trafikken på Fynske Motorvej.

Ifølge trafikken.dk er der observeret hunde på vejen i retning fra Odense mod Middelfart mellem afkørsel 55 Aarup og rasteplads Ålsbo Nord.

- Man har set to hunde, der render rundt ude ved vejen omkring afkørslen og rastepladsen, bekræfter vagthavende ved Vejdirektoratet.

Hun fortæller, at de normalt ikke sender personale ud, når der er tale om hunde på motorvejen.

- De er som regel væk igen, inden vi overhovedet når derud.

Derfor beskriver de hændelsen på trafikken.dk, hvor den under normale omstændigheder ligger i 30 minutter.

Sænk farten

Vejdirektoratet opfordrer til at passe på og sænke hastigheden, når man passerer strækningen.

Ifølge Fyns Politi er der ikke sket uheld som følge af hundene, der er set på vejbanen.

Opdatering
Klokken 11.15 er hundene forsvundet fra stedet og udgør derfor ikke længere nogen umiddelbar risiko for trafikken på Fynske Motorvej.
Hundene er set på dette stræk af Fynske Motorvej.
Hundene er set på dette stræk af Fynske Motorvej.
Foto: trafikken.dk