Politi indstiller eftersøgning

Eftersøgningen efter den 65-årige Steen Schmidt, der forsvandt søndag morgen, er nu indstillet. Fyns Politi håber nu på tip fra vidner omkring Lillebælt.

Sten Schmidt fra Odense har været savnet siden søndag morgen klokken 04.00, hvor hans bil blev fundet med katastrofeblinket tændt, efterladt i nødsporet på motorvejen ved den ny Lillebæltsbro søndag morgen.

Politiet ledte søndag med helikoptere, men den 65-årige mand er endnu ikke dukket op. Politiet frygter at Steen Schmidt kan have begået selvmord ved at springe ud fra Lillebæltsbroen.

Henvendelser i sagen til Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt