Politiet er massivt til stede: Person har forskanset sig i politikontor i Middelfart

Tidligt fredag morgen forsøgte en mand angiveligt, at sætte ild til et politikontor på rådhuset i Middelfart.

Fyns Politi er fredag morgen massivt tilstede ved rådhuset på Nytorv i Middelfarts midtby. 

Her har en ukendt gerningsmand fyret fyrværkeri af og angiveligt forsøgt at sætte ild til et politikontor på rådhuset.

Gerningsmanden befinder sig formentlig stadig i bygningen, og det er uvist om vedkommende er bevæbnet.

- Vi kan ikke udelukke, at han stadig er derinde, og vi mangler nogen, der med sikkerhed kan sige, at han er set gå fra stedet, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard til Ritzau.

- Så længe vi ikke har det, er vi nødt til at arbejde ud fra, at han stadig er derinde, tilføjer vagtchefen.

Et vidne fortalte ved halvsyv-tiden til TV 2 Fyn, at der løbende kom flere betjente til stedet, og at flere betjente er svært bevæbnet.

Vidnet fortalte også, at hele området omkring Nytorv er spærret af og at der brandbiler og ambulancer på stedet. 

Klokken kvart i syv oplyste Fyns Politi desuden på Twitter, at man cirka klokken 04.50 fik en melding om, at en mand var brudt ind og havde affyret fyrværkeri i politilokalet på stedet.

"Ingen tilskadekomne. Vi arbejder på at udfinde manden, der muligvis stadig er på stedet. Intet yderligere for nu", skrev politiet på Twitter.

TV 2 Fyn følger situationen ...

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
ipiccy_image
Foto: Dennis Lindsted Andreasen
IMG_1364
Foto: Søren Stjerne Schmidt / TV 2 Fyn
631457-311
Foto: Arkivfoto/Local Eyes
631458-311
Foto: Arkivfoto/Local Eyes
631459-311
Foto: Arkivfoto/Local Eyes
631456-311
Foto: Arkivfoto/Local Eyes
631460-311
Foto: Arkivfoto/Local Eyes

Oversigt

    Oversigt