Politiet: Vi har fat i manden bag de mange "lånte" luksusbiler

Fyns Politi har fået fat i den 28-årige mand fra Middelfart, der kan stå bag en lang række "lån" af luksusbiler. Politiet mener, at han står bag mere end 15 sager.

Fyns Politi fortæller mandag middag, at man har fået fat i den 28-årige mand fra Middelfart, der har lånt et større antal luksusbiler fra bilforhandlere og så efterfølgende ikke har leveret dem tilbage igen.

- Vi har fået fat i gerningsmanden og kender i hvert fald til 15 tilfælde. Vi ved, at han også har været i Tyskland, vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.

- Vi er i den meget indledende fase af efterforskningen, og der kan godt dukke flere tilfælde op, men nu skal vi først afhøre ham, forklarer Per Lydiksen Laursen. 

Tre biler fundet samme sted

Den 28-årige mand fra Middelfart har lånt dyre biler fra bilforhandlere i Jylland og på Fyn uden at levere dem tilbage igen.

Tre af luksusbilerne er senere fundet ved samme parkeringsplads ved en togstation syd for Odense.

Det er Ekstra Bladet, der onsdag kan fortælle om det seneste tilfælde. Denne gang gik det ud over en bilforhandler i Brovst i Nordjylland. Her lånte han en Mini Cooper Works til 180.000 kroner.

- Han kommer med sin kørekort, og så får han jo lov at køre, fortæller Jesper Larsen fra JL Biler i Brovst til Ekstra Bladet.

Da manden ikke kom tilbage med bilen som aftalt, går det op for Jesper Larsen, at det er den samme 28-årige mand fra Middelfart, som i sidste uge prøvekørte en dyr Audi A7 hos Linderoth Biler i Vejle uden at aflevere den tilbage.

Den 28-årige mand har brugt samme fremgangsmåde, da han lånte en Mercedes og en BMW hos to bilforhandlere i Esbjerg.

Hardy Engelbrecht Olesen fra Middelfart har været offer for et af mandens tyverier. 
Fotograf: Ken Petersen

Oversigt

    Oversigt