Sidste maling på Lillebæltsbroen

For femte år i træk skal Lillebæltsbroen renses og males. Det bliver til gengæld også det sidste år. Arbejdet begynder midt i april.

Arbejdet foregår fra et 15 meter langt overdækket stillads, som bliver sat op i påsken.

Mens det sættes op bliver det nødvendigt at stoppe togtrafikken enkelte nætter, oplyser Banedanmark.

Arbejdet begynder i april og slutter i oktober.

Rense- og malearbejdet begyndte i 2003 på Fynssiden. Nu mangler de sidste 166 meter på Jyllandssiden.

Det tager fem år at male broen, fordi det skal være nogenlunde lunt i vejret.

Sidste gang, broen blev malet var i 1966 - 1971.

Banedanmark regner med der går 30 - 35 år før broen igen skal renses og males.

Oversigt

    Oversigt