Spøgelsesbilist fortsat fængslet

Spøgelsesbilist sidder stadig i fængsel 5 måneder efter fatal tur i det forkerte spor over Lillebæltsbroen.

Spøgelsesbilisten dræbte 20. maj fire voksne og et ufødt barn fra Middelfart på motorvejen ved Fredericia. Han sidder stadig i fængsel på femte måned, mens han venter på at blive stillet for retten.

Han har netop accepteret politiets krav om, at varetægtsfængslingen forlænges med yderligere fire uger, skriver Fyens Stiftstidende.

Husker ikke ulykken

Den 41-årige mand er sigtet for firdobbelt uagtsomt manddrab.  

Han har erkendt, at han havde drukket aftenen forinden, men han husker ikke selve  ulykken. En blodprøve, som blev udtaget to timer efter tragedien, har vist en alkoholpromille på 0,98.

Oversigt

    Oversigt