Storm spænder ben for matchrace

Telte blev kastet rundt og en del udstyr blev ødelagt, da en voldsom tordenstorm hærgede på marinaen i Middelfart tirsdag morgen. 40 mand arbejder nu på højtryk for at blive klar til åbningen af Nations Cup.

Det store sejlsportsstævne Nations Cup blev hårdt ramt under tirsdagens korte uvejr, der føg hen over marinaen kl. 5.

- Det var livsfarligt at færdes der. Selv om teltene var tøjret til betonklodser, blev de kastet rundt, fortæller Jens Henrik Lund, der er direktør i Match Racing Denmark.

En del af de opstillede telte og forskelligt materiale blev ødelagt af vind og regn, og er tirsdag formiddag ved at blive kørt væk - lige som noget af materialet kommer på "brandudsalg".

40 frivillige har nu fået travlt med at få genopbygget kulissen til et af verdens mest prestigefyldte matchracestævner, Nations Cup.

0608 matchrace

Stævnet åbnes officielt kl. 20 tirsdag aften, mens de første sejladser starter kl. 10 onsdag.

Torsdag lægger Kronprins Frederik vejen forbi Middelfart og trækker i sejlertøjet for at give opvisnings-match mod det lokale sejlertalent Nicolai Sehested.

Læs mere om Nations Cup her

Oversigt

    Oversigt