Syg i sindet

Et forgyldt hav og et formørket sind. 

Grimt møder smukt, når Jannik Hedal flygter mod marinaen i Middelfart.

Det gør han, når det grumme tager overhånd.

Når tankerne løber over sine bredder, præcis ligesom vandet i marinaen har gjort det i dag.

Jannik ser og hører ting, der ikke er der.

Stemmer, der fortæller ham, at han ikke er noget værd.

Stemmer, der opfordrer ham til at tage sit eget liv.

Ligesom 22.500 andre fynboer har Jannik en psykiatrisk diagnose.

Siden 2013 er antallet af fynboer med en psykiatrisk diagnose steget med 21 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.

Opgørelsen herunder viser antallet af psykiatriske diagnoser i Fyns ti kommuner. De grønne søjler er tallene fra 2013, og de røde er de nye tal fra 2018.

Tallene fremgår i procent, og følgende diagnoser indgår i undersøgelsen.

Jannik har ad flere omgange adlydt stemmerne.

De stemmer, som insisterende opfordrer til selvskade.

Som 20-årig forsøger Jannik første gang at kvæle sig selv. Det er også i samme omgang, at han ser sin bedste ven hænge død i et træ.

- Jeg var sikker på, at han var død. Jeg havde taget fint tøj på, fordi jeg skulle til hans begravelse, siger Jannik.

Det er dog først, da Jannik havner på den lukkede, at det går op for ham, at vennen stadig lever.

Billedet af den døde ven har været en hallucination.

- De to sværeste ting, synes jeg, er hallucinationerne og vrangforestillingerne. Dét med at være paranoid – det er det allerværste, jeg ved. Det er unaturligt. Det er blevet mere acceptabelt for mig, men jeg synes ikke, at det er menneskeligt, siger Jannik.

Den 27. september 2013 får han som 21-årig sin diagnose.

Jannik lider af paranoid skizofreni.

For en person, som lider af skizofreni, er det normalt at blive ramt af psykoser. Symptomerne på en psykose er vrangforestillinger, hallucinationer, og nogle hører også stemmer. Som Jannik beskriver det, føles en psykose som et slags mareridt, der udleves i vågen tilstand.

Personer, der har skizofreni, vil også opleve ikke-psykotiske symptomer som tankemylder og mylder af synsindtryk og lyde.

Det kan være svært for den skizofreniramte at sortere og fortrænge de mange sanseindtryk. Skizofreni påvirker derfor personens evne til at tænke, føle og vurdere virkeligheden.

De psykotiske symptomer kan behandles med medicin, mens de ikke-psykotiske symptomer kan behandles med terapi. Det kan få lidelsen til at gå i ro, selvom den ikke kan gå væk.

Ligesom antallet af de psykiatriske diagnoser er steget siden 2013, er antallet af skizofreniramte i Danmark det også. På fem år er antallet af danskere med skizofreni steget med 32 procent.

Antallet af 18+ årige med diagnosen skizofreni. Kilde: Kommunernes Landsforening

Stigningen i de psykiatriske diagnoser kan i følge Kommunernes Landsforening skyldes flere ting. Det kan være et udtryk for, at danskerne generelt har fået det dårligere. Eller at flere presser på for at få en diagnose, og så kan det også være et tegn på, at flere lidelser nu kategoriseres med en given diagnose.

Hjertebanken, der går fra nul til 100 i løbet af få sekunder. 

Sved, der pibler frem.

En pludselig fornemmelse af åndenød.

Tre kropslige reaktioner, som Jannik kender alt for godt.

Derfor er den første lægelige dom, som Jannik får, panikangst.

Noget, der særligt kan få kroppen i kog, er en tur i supermarkedet.

Mens flere mennesker stiller sig i kø, bliver Janniks tanker mørkere og mørkere.

- Jeg tænker tit, om jeg er hurtig nok til at betale. Engang var der nogle kunder, som sukkede, og jeg tænkte straks, at det var møntet på mig. Køer og sådan noget - dét stresser mig. Det gør det virkelig, siger Jannik.

Derfor er flere af turene i supermarkedet endt med en efterladt kurv i køen.

For Jannik er det altid nemmest at flygte fra dét, som gør ondt.

Det er ikke ualmindeligt, at personer med skizofreni i første omgang får en forkert diagnose. De første tegn på sygdommen er nemlig alle symptomer, som er almindelige at opleve i ungdommen.

Derfor kan det også blive sværere at spotte skizofrenien hos de syge. Dét mener Anders Breich, som er formand for almen medicinere.

-  Der er så mange unge med symptomdiagnoser som angst og depression, og derfor skal man være endnu mere årvågen over for de mere karakteristiske symptomer. Det handler om privat tankegang, og at man trækker sig ind i sig selv. I starten hører den syge nemlig ikke nødvendigvis stemmer eller ser ting, siger Anders Breich.

Antallet af 18+ årige med diagnosen angst og belastningsreaktioner. Kilde: Kommunernes Landsforening

Men der er også en anden mulig grund til, at skizofrene ofte får stillet de forkerte diagnoser i første omgang.

- Der er et krav om, at man ikke kan have en off-periode. Man skal i dag have en diagnose med på vejen for at kunne træde ud af studenterliv eller arbejdsmarkedet - og derfor har man i højere grad travlt med at give patienterne én, siger Anders Breich.

Desværre sætter de forkerte diagnoser sine spor.

- Det betyder, at patienten vil opleve ringere livskvalitet, fordi de får en anden type medicin, end den som de har brug for. Nogle bliver måske fejlagtigt behandlet for en depression med antidepressiv medicin, hvor de i stedet har brug for antipsykotisk medicin, der hjælper mod hallucinationerne og vrangforestillingerne.

I behandlingen af stemmerne og selvhadet har Jannik gjort brug af både medicin og mennesker.

Menneskerne mødes han med flere gange om ugen på Caféen i Middelfart. En café for socialt udsatte borgere. Her kan de mødes over billig morgenmad, et brætspil eller en bundærlig snak.

- Jeg er kommet på Caféen i snart tre år. For at få noget socialt og for at hygge mig. Så jeg ikke bare igen sidder og får en masse dumme tanker derhjemme. Man bliver accepteret hernede, og her er det okay at have en dårlig dag. Det er bare et dejligt sted, siger Jannik. 

Og her holder Jannik også til med en anden klub, som han er en del af.

Hver mandag mødes han nemlig med frivillige fra SIND Ungdom, som tilbyder støtte til unge sårbare.

Særligt ét menneske fra SIND har fået stor betydning for Jannik.

Rasmus Storm Hansen, som han nu har kendt i to år. To år, hvor der er sket store forandringer.

- I starten havde han en meget udadreagerende opførsel. Vi kunne sidde og ryge en cigaret og tale normalt, og ti minutter efter kunne han sidde og græde, fordi det blev for meget for ham. Han ville så gerne snakke med alle og være social, men han kunne ikke overskue det, siger Rasmus. 

Det var en meget turbulent periode i Janniks liv.

En tid, hvor den ene indlæggelse fulgte den anden, og fokus var på at finde den rette medicin.

- Men nu svinger hans humør ikke ligesom i starten, så det har ændret sig meget. Særligt det sidste halve års tid, hvor de har fundet den rigtige medicin til ham, og han har fået en god kontaktsygeplejerske.

Noget, der dog hele tiden har været ét af Janniks kendetegn, er hans omsorgsfuldhed. Selv da han var allermest syg.

- Jannik er lidt unik, for han er der bare for andre mennesker, selvom han er syg. Han er godheden selv, og derfor kan han nogle gange glemme sig selv. Og så har han måttet tage konsekvensen af sine handlinger efterfølgende.

Med tiden er Jannik dog blevet bedre til at sige fra.

Men han ønsker stadig at give noget tilbage.

- Jeg drømmer om at blive socialpædagog, så jeg kan hjælpe andre mennesker. Især børn og unge, der har det svært psykisk. Uanset hvad de måtte fejle. Nu har jeg jo noget erfaring at tage af, så den vil jeg gerne give videre, siger Jannik.