Togttrafik tilbage på sporet

Sommerens sporarbejde på den travle togstrækning over den gamle Lillebæltsbro er ved at være færdig, og fra mandag morgen kørte der igen tog i begge spor over broen.

I løbet af sommeren er 2250 meter spor blevet udskiftet. Der er kommet nye skinner, og befæstelserne, der holder skinnerne fast til underlaget, er blevet skiftet ud. Desuden er betonbuefagene blevet fugtisoleret i området under sporene.

- De nye spor giver passagererne en bedre komfort og er med til, at også vi fremadrettet kan sikre togenes rettidighed. Samtidig forventer vi, at støjen fra togene reduceres, fordi skinnernes nye befæstelser har et indbygget lag af gummi, som dæmper vibrationerne, når toget kører hen over Lillebæltsbroen, siger projektleder Steen Jørn Ingwersen.

Manuelt arbejde

5500 befæstelser er blevet løsnet, fjernet og nye boltet fast til stålbroen med 22.000 bolte alt sammen som manuelt arbejde.

Da Lillebæltsbroen er en vigtig del af det danske jernbanenet, er arbejdet foregået i et spor ad gangen, så det har været muligt fortsat at køre tog, imens der er blevet arbejdet.

Oversigt

    Oversigt