Et knudepunkt
Hver dag kører der 61.700 biler over den nye Lillebæltsbro. Til sammenligning kører blot 30.400 dagligt over Storebæltsbroen.
Men selvom Lillebæltsbroen er et af de mest trafikerede steder i Danmark, får de lokale kommuner ingen hjælp til at finansiere sikkerheden på strækningen mellem Fyn og Jylland. Det gør til gengæld Nyborg og Korsør kommuner - de får penge fra staten til deres beredskab på Storebæltsbroen.
- Der burde være lige vilkår, når vi lever op til vores ansvar, mener Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm (S).
Han bakkes op af sin socialdemokratiske kollega Jakob Bjerregaard, der er borgmesterkandidat i Fredericia Kommune.
Penge til højderedning
I kommunen bruger de blandt andet ekstra penge på et højdeberedskab på 12 mand, der kan hjælpe arbejdere, der kommer i problemer på Lillebæltsbroen. De penge vil kommunen gerne have igen.
- Det er en statsbro, og det er vejdirektoratet, der ejer broen. Vi synes det var fair, at give os de ekstra midler, som vi bruger på at skabe tryghed på den nye Lillebæltsbro, siger Steen Dahlstrøm.
Mangler øvelse
Men det er ikke kun penge til højdeberedskabet, der mangler. På Storebæltsbroen er der jævnlige øvelser - men det er der ikke på den nye Lillebæltsbro, og derfor manglede der også erfaring, da lastbilen brød i brand tirsdag.
- Det kunne have vist sig at være en fordel at der havde været midler til live-øvelser på broen, siger beredskabsinspektør Ole Olsen fra Middelfart Brandvæsen.
Folketinget ser på sagen
Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen vil nu tage sagen op med ministeren. I mellemtiden lover formanden for Folketingets forsvarsudvalg at se på sagen.
- Vi skal tage en helhedsvurdering af vores beredskab. Er det vi har godt nok, eller skal vi have lavet et særligt beredskab til vores broer. Det kan måske være en god idé. Måske skal pengene også omfordeles. Det er da værd at se på, siger Karsten Nonbo (V).
Efter tirsdagens lastbilbrand fik broen skader for anslået fem millioner kroner.