Vestfyns største hundeskov åbner

Vestfyns måske største hundeskov åbner i Staurby Skov.

Hundeskoven i Staurby Skov får en størrelse, der svarer til cirka otte fodboldbaner. Dermed er det den største hundeskov i Middelfart Kommune og måske den største på Vestfyn, skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse.

Skoven byder på varieret bevoksning med høje bøgetræer, granskov, lave pyntegrønts-træer og åbne græsarealer, og hundeskoven er omgivet af godt en kilometer hegn.

Indhegnet hvalpegård

Midt i skoven er der etableret en indhegnet hvalpegård på 200 kvadratmeter. Middelfart Kommune har også opstillet skraldespande, bordebænke-sæt og hundepose-automat.

- Hundeskoven er stærkt eksempel på, hvordan samarbejde mellem kommune, foreninger og borgere kan give rigtig gode resultater. I dette tilfælde en god og gennemtænkt hundeskov, som allerede nu er til stor glæde for mange, siger borgmester Johannes Lundsfryd (S).

Udviklet sammen med borgerne

Middelfart Kommune købte arealet i Staurby Skov i 2016 og har siden været i dialog med forskellige borgergrupper og byrådet om, hvordan skoven skulle udformes og bruges.

En særligt arbejdsgruppe med både hundeejere, hundeforeninger og kommunen har drøftet og samarbejdet om, hvordan hundeskoven skulle designes.

En af deltagerne, Richard Olsen fra DcH Vestfyn, har været med siden begyndelsen:

- Jeg er super glad for, at vi nu er nået så langt, så vi kan tage hundeskoven i brug. Det har været et stort ønske fra vores side. Vi er også glade for, at kommunen lytter til os og giver os mulighed for for eksempel hundetræning i hundeskoven. Det tror jeg, er det første sted i Danmark, det er muligt, siger Richard Olsen.

Alle er velkomne til indvielsen af den nye hundeskov, der finder sted søndag den 27. januar klokken 10 til 12 i hundeskoven Staurby Skov ved. hvalpegården midt i skoven. Her taler blandt andet borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

Der kan parkeres ved den nye p-plads på Strib Landevej 98
Der kan parkeres ved den nye p-plads på Strib Landevej 98
Foto: Google Maps / privatfoto

FAKTA:

 

Oversigt

    Oversigt