Af Mai Mercado, folketingskandidat for Konservative
I 2012 var jeg som nyvalgt folketingsmedlem med til at indgå en aftale om en reform af førtidspensionen. Den ansvarlige minister var den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Jeg husker tydeligt forløbet. Hvordan det hos beskæftigelsesministeren ikke kunne blive hårdt nok, og hvordan det ikke kunne blive skarpt nok.
Som en deltager der sad med på første række i forhandlingsforløbet i 2012 undrer jeg mig virkelig over det skifte Mette Frederiksen nu har været igennem. Fra at være hård og barsk beskæftigelsesminister til nu pludselig at udvise omsorg for de nedslidte her et par måneder før et valg. Tilfældigt? Ja, det må vælgerne jo afgøre.
Er man nedslidt, skal man ikke arbejde
Lad mig starte med at slå helt fast at er man nedslidt, så skal man ikke være på arbejdsmarkedet. Det er lige præcis også derfor en enig forligskreds bag førtidspensionen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i spidsen for et års tid siden (den 6. februar 2018) besluttede at lempe og præcisere reglerne. Så hvis du, kære læser, gik og troede, at de borgerlige ikke skulle kere sig om de nedslidte (det er i al fald en udbredt myte), så bemærk at lempelserne er kommet under en borgerlig regering.
Min mening - på vej mod valg
Og dengang (altså sidste år i februar) foreslog Socialdemokraterne ikke, at førtidspensionen reelt skulle omfatte flere - fordelt på hvilken uddannelse man har taget. For Socialdemokratiets udspil er et uigennemtænkt forslag. Af flere årsager:
- For det første: hvorfor har det en betydning hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet eller hvilken uddannelse man har taget? Det vigtigste må være om man føler sig nedslidt. Og gør man det, så er jeg enig i at man skal kunne gå fra tidligere. Men jeg er uenig i at putte folk i kasser alene fordi de har uddannet sig til noget bestemt eller været lang tid på arbejdsmarkedet.
- For det andet: hvorfor betragter Socialdemokraterne kun hårdt fysisk arbejde som nedslidning? Jeg kan godt forstå at FOA, HK og BUPL nu går i offensiven og til Mette Frederiksen siger at det også kan være opslidende og nedslidende arbejde. Det er jeg fuldkommen enig i at det kan. Og det er en gammeldags forståelse af nedslidning kun at fokusere på den fysiske. I fremtiden kommer den psykiske nedslidning til at fylde langt mere. Den mener jeg vi skal og bør have fokus på.
- For det tredje: Hvordan i alverden skal en rettighed kunne gennemføres i praksis? Skal man fremvise lønsedler på at man har været mange år på arbejdsmarkedet? Eller er det eksamensbeviset der skal frem? Det lyder umiddelbart meget omstændigt. Derfor er jeg også langt mere tilhænger af, at vi kigger på de systemer der allerede findes i dag. Således at det er den individuelle vurdering der er afgørende. Det giver en sikkerhed for de mennesker der reelt er nedslidte, men som ikke falder indenfor de afgrænsede kategorier, som Mette Frederiksen lefler for her et par måneder før valget.
Og er de borgerlige så villige til at kigge på at forbedre systemet for de nedslidte spørger du måske dig selv om? Som Konservativ er mit svar selvfølgelig et ja! Det mener jeg vi skylder de mennesker der har knoklet et langt arbejdsliv - for dig og for mig og for Danmark. Dem vil vi naturligvis gerne give en værdig tilbagetrækning.
