Min mening: Spærrer udsigten virkelig for den grønne omstilling?

Fynske udsigtsønsker må ikke spænde ben for grøn energi fra vindmøller, mener Stine Bardeleben Helles (Å).

Af Stine Bardeleben Helles, folketingskandidat for Alternativet

I befolkningen, i medierne, ja selv blandt politikerne på Christiansborg ser det ud til, at der er en stigende erkendelse af, at den grønne omstilling er en skal-opgave.

På tvær af partiskel har alle – godt hjulpet af vagkampen - travlt med at formidle budskabet om, at vi er den sidste generation, der har en chance for at træffe de rigtige valg for fremtidens menneskeliv her på jorden.

Desværre ser det fortsat ud til, at der er langt fra erkendelsen af problemet til rent faktisk at handle på det.

Senest har vi set, at regeringen endnu engang ønsker dispensation fra EU til at udskyde vandmiljøplanen, så langt ind i fremtiden, at de håber, at alle har glemt alt om den.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan Danmark ikke nå at forbedre vandmiljøet inden 2027, som ellers er EU-deadline.

Kommunerne har også et ansvar

Det er ikke kun politikerne på Christiansborg, der har svært ved at tage konsekvenserne af den grønne erkendelse.

I Assens Kommune ser vi for eksempel lige nu et slagsmål mellem det lokale flertal i byrådet og kollegerne i Sønderborg Kommune om opstilling af en klynge kystnære vindmøller.

Min mening - på vej mod valg

Sønderborg Kommune i det sydlige Jylland vil gerne opstille møller for at blive en mere grøn kommune, men møder modstand fra genboerne på Fyn, der mener at møller ødelægger udsigten for sommerhusejerne i området.  

Det kan  gå ud over turismen, mener den lokale borgmester, venstremanden Søren Steen Andersen, der meget belejligt har fået støtte af sin partikammerat, energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, der helt usædvanligt har blandet sig direkte i striden og opfordret Sønderborg Forsyning til at genoverveje vindmølleparken i Lillebælt.

Den tager vi lige en gang til:

Et forsøg på at styrke den grønne omstilling med vindenergi risikerer at blive bremset af hensynet til turisternes udsigt over Lillebælt. Men kan det være rigtigt, at vi skal lade udsigten spærre for den grønne omstilling? Hvis man bare svarer ja til det spørgsmål, har man ikke fattet alvoren i klimakrisen. Vi er nødt til at handle nu, og alle grønne initiativer skal hilses velkommen. 

Jeg kan godt forstå, at den lokale borgmester bekymrer sig. Det er ikke en vindersag at slås med sommerhusejerne, som ofte kommer fra større og mere ressourcestærke steder i landet og er parat til at kæmpe for deres fred og udsigt i weekenden, men vi er nødt til at tænke på, hvordan vi får mere grøn strøm, døgnet rundt, året rundt.

Tyske turister skal nok komme

Vil sommerhuspriserne falde? Måske, men skal det blokere for den grønne omstilling? Vil turisterne holde sig væk? Nej, mange af de tyske turister, som kommer til Danmark har hundredevis at kilometer til havet, hvor de bor, og Lillebælt med eller uden vindmøller er stadig en attraktion.

De 20 store eller 40 små vindmøller skal efter planen opstilles i Lillebælt godt fire kilometer fra Helnæs' kyst, så langt ude, at de kan ses, men ikke høres.

Er de smukke eller grimme? Det afhænger vel af øjnene, der ser på dem. Så lad os da endelig undersøge alternativer. Lad os sikre os, at vindmøllerne virkelig kan levere varen, billig grøn strøm. Lad os sikre os, at pris og placering er rigtig i forhold til vind og vejr.

Men lad ikke udsigten over Lillebælt spærre for den grønne omstilling. Det har vi slet ikke tid til.

Oversigt

    Oversigt