-
Konservativ Ungdom (KU) har fået en fynbo i spidsen for ungdomsorganisationen.
Det skete på weekendens landsmøde. Her blev den 23-årige Lasse Krull fra Svendborg valgt til formand.
Lasse Krull har været medlem af KU i ni år og har siden årsskiftet siddet i byrådet i Svendborg. Derudover læser han statskundskab på Syddansk Universitet i Odense. Han har det seneste år været næstformand i KU og afløser Mikkel Strøh Kiil på formandsposten.
Og som bekendt er også moderorganisationen Det Konservative Folkeparti ledet af en fynbo - nemlig økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.