I det fynske folks tjeneste

International skole klar til sommer

01:51
01:51
02:56

1 af 7

Den private skole, Henriette Hørlücks Skole, åbner til august en ny international afdeling fra sommeren 2011. Aftalen mellem skolen og kommunen bliver underskrevet mandag.

- Det er glædeligt, at Odense nu får et skoletilbud, der matcher den globaliserede verden, vi alle i højere og højere grad skal navigere i. Med et internationalt skoletilbud har vi langt bedre forudsætninger for at tiltrække udenlandske virksomheder og medarbejdere, siger borgmester, Anker Boye(S).

Skal finde penge til finansiering

Udviklingsforum Odense står bag skolen og Henriette Hørlücks Skole har vundet opgaven efter en udbudsrunde. Ønsket om en international skole har længe været et ønske fra det fynske erhvervsliv og de kommende måneder og år, skal der findes penge til skolens drift.

- Fra andre byer ved vi, det tager cirka tre år, før et internationalt skoletilbud er rentabelt. Derfor er skolen de første år helt afhængig af økonomisk opbakning fra virksomheder og organisationer, der har interesse i, at Odense har en international skole, siger bestyrelsesformand i Udviklingsforum Odense, C. C. Nielsen.

På Henriette Hørlücks Skole er der glæde over det nye skoletilbud.

- For både elever og lærere her på skolen bliver dette en gevinst. Vi har altid vægtet det internationale højt, og da det hver dag bliver mere væsentligt at mestre, ser vi meget frem til vores fremtidige opgaver. Forhåbentlig kan dette nye skoletilbud være med til at tiltrække og fastholde internationale ressourcer til Odense og Fyn, siger skoleleder på Henriette Hørlücks Skole, Henrik Nannestad Jørgensen.

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU