Mindre vold i Odense

Odense er det seneste år blevet en mindre voldelig by. Antallet af voldsanmeldelser er faldet med 13 procent. I resten af landet stiger volden.

Den grove vold stiger svagt

Odense er det seneste år blevet en mindre voldelig by. Antallet af anmeldelser om vold er faldet med 13 procent. I resten af landet stiger volden.

For andet år i træk er anmeldelserne om vold faldet i Odense Politikreds. Fra januar til oktober 1999 var der 405 voldsanmeldelser efter straffelovens paragraf 244. I samme tidsrum i år har er der "kun" 351. Det svarer til et fald på 13 procent.

Faldet er bemærkelsesværdigt, da volden stiger i resten af Danmark. Fra januar til oktober 2000 har der været 6896 anmeldelser om vold. Det svarer til en stigning på 7 procent i forhold til samme periode sidste år.

Til gengæld er den grove vold steget fra 44 anmeldelser til 56 i år. Den grove vold kan straffes med op til fire års fængsel, hvorimod sigtelser efter §244 kun giver 1½ års fængsel.

Sammenlignet med resten af landet er stigningen i den grove vold steget forholdsmæssigt mere i Odense end i resten af landet.

Oversigt

    Oversigt