Ledigheden stiger på Fyn

Beskæftigelsen blandt fynboerne ser ud til at falde i den nærmeste fremtid. Fyn er en af de regioner i Danmark, hvor pessimismen er størst. 

-

Beskæftigelsen blandt fynboerne ser ud til at falde i den nærmeste fremtid. Fyn er en af de regioner i Danmark, hvor pessimismen er størst. 

Det er det fynske arbejdsmarkedsråd, der vurderer, at beskæftigelsen vil være svagt faldende.

\"Det skyldes den sammensætning vi har af erhverv her på Fyn\", siger Torsten Jensen, der er formand for arbejdsmarkedsrådet på Fyn.

\"Vi har mange håndværkere og folk, der arbejder inden for gartneri og landbrug. Det er desværre ikke de erhverv, der er i fremgang\", siger Torsten Jensen.

I følge Børsen vil færre personer være i job på Fyn, i Nordjylland og i Ringkøbing Amt. 

Den dystre udsigt på Fyn står i modsætning til landstendensen, hvor 11 ud af de 14 amter melder om en uændret eller forbedret situation på jobmarkedet.

\"De regioner, der har fremgang som f.eks. København og Roskilde, har mange beskæftiget i service-erhvervene. Desværre er der ikke udsigt til, at der vil være stigning i servicefagene på Fyn\", siger Torsten Jensen, formand for arbejdsmarkedsrådet.