Trængsel omkring Odense Idrætspark

Søndag d. 5. oktober bliver der trængsel i området omkring Odense Idrætspark. Tre store idrætsbegivenheder ventes at tiltrække op mod 20.000 mennesker.

De tre begivenheder søndag eftermiddag er flg.:

  • OIK spiller mod Aab i Odense Isstadion og venter mere end 2000 tilskuere
  • I Odense Idrætshal spiller GOG mod Ciudad Real med forventede 2.300 tilskuere
  • Odense Stadion ventes fyldt med 15.000 tilskuere til kampen OB - Brøndby

For at undgå trafikkaos har Odense Idrætspark indgået samarbejde med firmaet C. G Jensen, der ejer det tidligere militærareal ved Rismarksvej, som åbnes for parkering.

Derudover giver Odense Idrætspark disse gode råd til gæsterne:

  • Kom i god tid til kampene
  • Benyt cykel eller kollektiv transport til og fra arrangementerne
  • Benyt det tidligere militære øvelsesområde på Rismarksvej til parkering. Der er kun syv minutters gang derfra til Idrætsparken.

Oversigt

    Oversigt