Fængslet for brandstiftelse

En 32-årig mand, der tidligere er dømt for brandstiftelse, blev tirsdag varetægtsfængslet for at have påsat en brand mandag i en ejendom på Parkvej i Odense. Det oplyser Ritzau.

-

En 32-årig mand, der tidligere er dømt for brandstiftelse, blev tirsdag varetægtsfængslet for at have påsat en brand mandag i en ejendom på Parkvej i Odense. Det oplyser Ritzau.

Kriminalpolitiet har sigtet manden efter den alvorligste paragraf for brandstiftelse, fordi der sandsynligvis var andre personer til stede i ejendommen, da branden blev tændt. Ingen personer var dog i alvorlig fare.

Den 32-årige blev anholdt, fordi vidner havde set ham forlade området. Branden opstod hos en bekendt til den 32-årige, og den bekendte var ikke til stede i lejligheden på det tidspunkt, branden opstod.

Den fængslede nægter sig skyldig.

Oversigt

    Oversigt