Efterlyst meldte sig selv

En 32-årig grønthandler fra Vollsmose, som var efterlyst efter et skyderi i Valby i København søndag eftermiddag, meldte sig selv til politiet i Odense mandag aften.

-

En 32-årig grønthandler fra Vollsmose, som var efterlyst efter et skyderi i Valby i København søndag eftermiddag, meldte sig selv til politiet i Odense mandag aften.

Manden sagde, at han  havde hørt, at politiet var interesseret i at tale med ham.

Han blev i løbet af natten overflyttet til Københavns Politi, der står for opklaringen af sagen. Her ville manden ikke udtale sig, før en bestemt forsvarer kom til.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdag.

Den 32-årige mand mistænkes for at have affyret ni pistolskud mod to andre mænd, som blev ramt i benene. Begge er udskrevet fra hospitalet.