Indbrudstyv grebet på fersk gerning

En uopmærksom indbrudstyv slap natten mellem tirsdag og onsdag uheldigt fra et indbrud i Odense. Han blev taget på fersk gerning.

-

En uopmærksom indbrudstyv slap natten mellem tirsdag og onsdag uheldigt fra et indbrud i Odense: Han blev taget på fersk gerning.

Ved halv fire tiden onsdag morgen slog tyven hul på ruden, i Skt. Jørgensgades Nærbutik i Odense. I ly af natten troede han, at han kunne slippe ubeset ind i kiosken. Men en mand med mobiltelefon overværede indbruddet og alarmerede politiet.

Indbrudstyven fyldte sin rygsæk med cigaretter, slik og andre kioskvarer og forlod butikken. Han nåede kun 10 meter væk, hvor en patruljevogn ventede og betjentene kunne anholde manden med tyvekosterne på ryggen.

Oversigt

    Oversigt