To ulykker på motorvejen

Torsdag eftermiddag skete der to ulykker kort efter hinanden og stort se på samme sted udfor Ejby på den fynske motorvej. Politiet melder om fem - seks kilometer kø.

Den første ulykke skete klokken 17.53 da en bil kørte op i en anden bil bagfra med 100 km/t.

De to biler kørte i østlig retning og var udfor Ejby.

Der var en ambulance på stedet, så politiet formoder, at der kun har været en tilskadekommen, men lidt før 18.00 havde vagtchefen ved Fyns Politi ikke alle detaljer - heller ikke hvor alvorlig skade, der er tale om.

De to biler holdt i midterrabatten, så der var fri passage med lav hastighed.

Men som det ofte sker kom der kort efter en ny ulykke 150 meter fra den første.

Heller ikke den har vagtchefen detaljer på. Men der er op til seks kilometer kø og trafikken er tæt. Måske på grund af Bededagsferie og kampen mellem OB og AaB torsdag aften i Odense.

Oversigt

    Oversigt