Groft røveri i Vollsmose

Tre unge drenge på 14-15 år begik natten til søndag et groft røveri mod et 56-årig mand i Lærkeparken i Vollsmose.

-

Tre unge drenge på 14-15 år begik natten til søndag et groft røveri mod et 56-årig mand i Lærkeparken i Vollsmose.

Manden blev klokken 0.50 passet op af de tre drenge på stisystemet ved Lærkeparken. Mens den ene af drengene greb fast i mandens arme og holdt dem fast på ryggen, stak en anden dreng en kniv i ansigtet på offeret, mens den tredje overfaldsmand gennemrodede mandens lommer. Da røverne fandt en tegnebog med 800 kr. lod de manden slippe.

De tre røvere forsvandt af stierne ved Lærkeparken.

Signalement
Politiet har kun signalement på to af røverne:

Den ene var 14-15 år, spinkel og omkring 165-170 cm høj. Han var iført sort skindjakke og hvide nike sko.

Den anden var på samme alder og højde. Han var iført blå dynejakke med hvide markeringer og mørke bukser og mørke kondisko.