Odense slukker lyset

Odense slukker lyset for at komme en CO2-neutral by nærmere

På lørdag mørklægges Odense. Det sker som et led i en verdensomspændende event, der skal sætte fokus på verdens klimaproblemer.

- Klimaproblemer er en af verdens absolut største udfordringer. Så det er en selvfølge for os i Odense at deltage i en event, hvor rigtig mange mennesker på én og samme tid bliver mindet om de fælles problemer, vi risikerer at komme til at stå over for inden for en overskuelig fremtid, hvis vi ikke gør noget, siger Odenses borgmester Jan Boye.

Eventen "Sluk lyset Danmark" finder sted lørdag 29. marts 2008 kl. 20.00, hvor også København, Århus og Ålborg slukker lyset. Bag eventen står WWF Verdensnaturfonden og Trygfonden.

- Jeg vil gerne have at Odense kommer i front på miljøområdet, og derfor har et enigt byråd den vision, at Odense skal være den første større CO2-neutrale by i verden. Det betyder at vi må gøre rigtig mange forskellige ting for at nå det mål, bl.a. så er vi som sagt med i initiativet Sluk Lyset kampagnen, siger Jan Boye yderligere.

Oversigt

    Oversigt