Butikstyv for retten

En 46-årig polsk mand bliver mandag fremstillet i grundlovsforhør i Odense sigtet for butikstyveri, våbenbesiddelse og besiddelse af narko.

Manden blev anholdt søndag eftermiddag og sigtet for butikstyveri.

Han var desuden i besiddelse af en kniv og en mindre mængde narko.

Han er også sigtet for ulovlig indrejse i Danmark, da han fik indrejseforbud i 2013.