Regn på vej

Fredag begynder tørt, og solen kan titte frem, men senere på dagen kommer der flere skyer og regn.

DMI?s vejrudsigt for Fyn byder først på dagen på tørt vejr med lidt eller nogen sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det skyet, og der kommer regn fra sydvest.

Temperatur op til omkring 12 grader og svag sydlig vind, der tiltager og bliver let til frisk, ved kysterne op til hård vind fra sydøst.

Først på aftenen endnu regn, ellers klarer det i aften og i nat lidt op, men en overgang er der mulighed for lidt regn over den sydlige del af Fyn.

Temperatur omkring 10 grader og jævn til hård vind fra sydøst, der aftager og bliver let til frisk fra sydvest.