52-årig snittet i øret efter tumult på værtshus

En 52-årig mand fra Odense blev lørdag snittet i øret med en kniv efter et slagsmål på Pop'en i Otterup.

Fyns Politi modtog kl. 17.21 lørdag en anmeldelse om tumult og slagsmål på Pop'en i Otterup, hvor en 52-årig mand fra Odense var kommet op at slås med en 46-årig lokal mand fra Otterup.

Under slagsmålet trækker den 46-årige en kniv, og får snittet den 52-årige mand i øret, der mere eller mindre bliver delt i to ved snittet og efterfølgende måtte syes.

Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Den 46-årige gerningsmand bliver senere søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han skal vurderes ud fra paragraffen om vold af særlig rå karakter, fordi han valgte at trække en kniv under slagsmålet.

 

Oversigt

    Oversigt