Kvinde dræbt i alvorligt færdselsuheld: Vej spærret i begge retninger

Rugårdsvej øst for Morud er spærret i begge retninger efter et alvorligt færdelsuheld, hvor en kvinde har mistet livet.

Tirsdag omkring middag mistede en 70-årig kvinde livet i en færdselsulykke på Rugårdsvej øst for Morud.

Det bekræfter Fyns Politi overfor TV 2 Fyn.

- Der er sket en soloulykke, hvor en kvinde fra lokalområdet er afgået ved døden, siger vagtchef Henrik Strauss.

Bilinspektøren er tilkaldt, og politiet er i gang med at undersøge ulykkestedet.

Vejen er spærret

Vejen er spærret i begge retninger, og der er omkørsel ad Tokkerodvej fra Odense mod Morud, skriver Fyns Politi på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor længe vejen er spærret, er endnu uvist.

De pårørende er underrettet.

Oversigt

    Oversigt