Auken: Imam-kursus er en fremragende idé

En af Folketingets mest erfarne politikere, den tidligere minister og socialdemokrat Svend Auken, kalder initiativet fra Nordfyns Folkehøjskole for "fremragende". Højskolen vil invitere en række danske imamer til Bogense for at få et kursus i dansk kultur og demokrati.

- Dårlligt uddannede

Auken, der også er medlem af Folketingets præsidium, siger torsdag til TV2/FYN, at idéen er positiv.
- Jeg synes, det er en fremragende ide, og høksjolen skal have al mulig ros for initiativet. Er der noget, der er brug for nu, så er det, at vi lærer hinanden bedre at kende. Og folk, der skal forkynde deres religion her i landet, de skal vide, hvad det er for et land, de forkynder i, siger Auken.

Folkehøjskolen vil invitere en række imamer på et én-uges kursus i august i alt fra adskillelse af stat og religion til den danske kultur. Og det har mange imamer brug for, mener Auken.
- Vi har simpelthen en for dårlig uddannelse af de folk. Vi kan også høre, at nogle af imamerne ikke kan tale dansk, og at deres familie ikke kan tale dansk. Så de har brug for at lære Danmark at kende, forklarer politikeren.

Auken selv inviteret

Han er selv blevet inviteret til Bogense for at undervise imamerne. Og hvis ellers der er plads i kalenderen, er Auken klar til at møde op.
- Hvis jeg kan være med, vil jeg meget gerne deltage, siger han til TV2/FYN.

En række imamer har ifølge Mogens Godballe, højskolens forstander, allerede fortalt, at de er positive over for idéen.

Oversigt

    Oversigt