Brand i halmstak

Natten til onsdag gik der ild i omkring 1200 bigballer halm på Nordfyn. Brandvæsenet holder øje med branden, men lader halmen brænde ud.

Branden på Klintebjergvej nord for Otterup blev opdaget lidt efter kl. 23.00 tirsdag.

Men da der ikke er fare for spredning til bygninger eller risiko for mennesker, lader myndighederne halmstakken brænde ud. Det tager omkring et halvt døgn, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Politiet kender ikke årsagen til branden. Hvis der har været hø imellem halmballerne kan der være sket selvantændelse, fordi fugtig hø kan begynde at gære og dermed udvikle kraftig varme.

Oversigt

    Oversigt