Brandoffer hjem til jul

Den 16-årige pige, der med nød og næppe overlevede en voldsom brand i august på Nordfyn, kunne fejre jul med familien efter at have svævet mellem liv og død.

Efter flere måneders indlæggelse med hudtransplantationer kunne Mille Christiansen fra Nørreby på Nordfyn fejre jul hjemme hos familien.
- Jeg græd simpelthen af glæde, da de fortalte, at jeg kunne komme hjem og holde jul med mine forældre, siger en glad Mille Christiansen til TV2/FYN.

Natten til den 15. august brændte familiens hus ned til grunden i forbindelse med en computerbrand. Mille Christiansen måtte sammen med sin søster springe ud fra første sal, men mens søsteren slap med mindre skader, blev Mille Cristiansen forbrændt på over 50 procent af kroppen.
Den 16-årige pige var så slemt tilredt, at lægerne måtte lægge hende i kunstigt koma i flere måneder. Nu er Mille Christiansen så endelig vendt hjem, men hun skal dog gennem et langt genoptræningsforløb.

Oversigt

    Oversigt