Bredt budgetforlig på Nordfyn

Fredag morgen skrev samtlige partier bortset fra Enhedslisten under på Nordfyns Kommunes budget for 2016.

I forliget indgår, at Nordfyns andel af den såkaldte ældremilliard fortsat skal gå til ældreområdet, selvom kommunen har fået mulighed for at bruge den til andre ting.

Det drejer sig om 5,9 millioner kroner om året, som altså også fremover blandt andet skal gå til mere personale på plejecentrene.

Desuden er der afsat 3,2 millioner kroner til velfærdsteknologi.

Andre markante investeringer går til styrkelse og renovering af kommunens idrætshaller haller for i alt 26,3 millioner kroner og 25 millioner til etablering af et nyt idræts- og kulturcenter i og omkring Otteruphallerne.

Oversigt

    Oversigt