Dement 78-årig fundet død

Efter næsten en måneds eftersøgning blev den demente 78-årige Helen Irene Jensen fra Søndersø i dag fundet død.

Det var en 62-årig mand fra det nordlige Søndersø, der i dag anmeldte, at han havde fundet en livløs kvinde midt på en mark nord for Søndersø ved Langager - knap to en halv kilometer fra Helen Irene Jensens hjem. 

Politi og ambulance kom til stedet, hvor det hurtigt viste sig, at kvinden var død, og at der var tale om den 78-årige demente kvinde, som forsvandt fra sin bopæl i Søndersø 25. januar 2016.

De pårørende er underrettet, og ifølge Fyns politi ligger der ikke en forbrydelse bag dødsfaldet.

Oversigt

    Oversigt