Eksperter roser fynsk opfindelse

I en kælder på Midtfyn har et par opfundet en lille trådløs forstærker, som de nu går på markedet med. Den gør det godt og til en 1/3 af prisen

Den fylder ikke ret meget, den er billig i forhold til lignende produkter og så giver den god HiFi-lyd. Et par fra Tommerup er på markedet med en trådløs højttaler, de selv har opfundet hjemme i kælderen.

Historien om den begynder i foråret 2015. Ulrik Tuemand vil bygge sin egen højttaler, og mangler en forstærker til at modtage trådløse signaler fra en smartphone. Dem findes der mange af på markedet, men til priser,  Ulrik Tuemand ikke kunne acceptere.

-Mekanikken er billig at købe hjem, så vi kunne ikke forstå at en trådløs forstærker skulle koste 3000 kr, siger hans kone Marie Louise Larsen.

Fruen kvalitetstjekker

Så Ulrik Tuemand går igang i sin kælder og bygger selv et lille hjemmelavet device, som venner og familie bliver begejstrede for. Samle- og loddearbejdet står fruen for. Og Marie-Louise Larsen sørger for at kvalitetstjekke hver enkelt enhed, inden den sendes direkte til forbrugeren. Prisen kan parret holde nede på 749,- pr stk, altså cirka en tredjedel af lignende forstærkere på markedet.

 

Simplifier henvender sig primært til brugere, der har højttalere til at stå f.eks på badeværelset, i båden eller på hjemmekontoret, som som gerne vil have ordentlig lyd.
Simplifier henvender sig primært til brugere, der har højttalere til at stå f.eks på badeværelset, i båden eller på hjemmekontoret, som som gerne vil have ordentlig lyd.

Fem stjerner for lyden

Den får gode anmeldelser i fagbladet "Alt om Data", hvor journalisten Knud Søndergaard giver den fulde fem stjerner for lyd.

-Jeg synes det er fantastisk, at sådan en lille ting til ikke ret mange penge kan trække store krævende højttalere til 6-8000 kr stykket. Det er godt gået, siger han.

Han har givet den fem stjerner for brugervenlighed , 3 for features og 5 stjerner for prisen.

Der er et stort segment af brugere af trådløse forstærkere indenfor f.ek.s ejere af campingvogne og bådejere. Indtil nu har parret solgt 200 stk af udgaven i plastik fra deres webshop

Nyt design

I dag går de på markedet med en deluxe-model designet i træ. De kalder den Simplifier S og det er Kim Strøjer fra Strøjers Møbelfabrik i Glamsbjerg, som fremstiller trækabinetterne. De skal give Simplifieren et mere lækkert design og dermed skabe en større efterspørgsel.

-Vi skal på messe igennem Udvikling Assens til oktober, hvor vi regner med at sælge en del. Når folk ser hvad det kan, så er de ikke i tvivl om, at de skal købe dem. Det er udfordringen ved at have en webshop, at folk ikke kan de produkterne, siger Marie Louise Larsen

 

Kim Strøjer og Ulrik Tuemand har sammen designet trækabinettet.
Kim Strøjer og Ulrik Tuemand har sammen designet trækabinettet.

Udgaven med trækabinettet kommer til at koste 1499,- pr stk

- Jeg er ikke selv så meget til plastik-fantastik og der har været stort efterspørgsel efter design. Så interessen er der, siger Marie Louise Larsen.

 

Oversigt

    Oversigt