Emmelev igen meldt til politiet

Nordfyns Kommune har endnu en gang meldt biodiesel-virksomheden Emmelev A/S til politiet for at udlede for store mængder urenset spildevand.

De seneste analyser viser, at Emmelev fortsat overskrider udledningen af organiske stoffer i spildevandet til Otterup Renseanlæg.

- Det er noget sløseri og ærgerligt, at virksomheden ikke tager tingene mere alvorligt, og irritererende al den stund, at Emmelev for ganske få midler kunne overholde kravene til rensning, siger udvalgformand for Teknik og Miljø, Kim Johansen (S) til Fyens Stiftstidende.

Emmelev bruger både rapsolie, biodiesel og glycerol i produktionen af biobrændsel og flere gange har virksomheden fået påtaler og den seneste overskridelse af organiske stoffer er på næsten 100 procent.

- Spildevandet påvirker rensningen på anlægget. Det forbruger ilten, og det forstyrrer processerne, så vi får svært ved at overholde kravene til rensning, siger Rune Nøttrup fra miljøafdelingen i Nordfyns Kommune til avisen.

Emmelev har planer om fordoble produktionen til næste år, men hvis ikke virksomheden formår at overholde miljøkravene, kan miljøgodkendelsen komme i fare.

Bjarne Simonsen fra Emmelev har ingen kommentarer til kommunens anmeldelse.

Oversigt

    Oversigt