Heldig fynbo snupper milliongevinst i skrabejulekalender

En heldig vinder fra Otterup har skrabet ti juletræ og dermed sikret sig en million kroner i Quick Skrabejulekalender.

I mange hjem er de sidste låger i årets Quick Skrabejulekalender ved at blive skrabet i håb om at vinde milliongevinsten. 

En heldig fynbo kan dog - uden at have snydt - allerede konstaterer, at han har skrabet sig til det tiende og altafgørende juletræ i den populære skrabekalender ud for låge nummer 21.

Ti juletræ udløser en gevinst på en million kroner, lyder det i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

- Da jeg havde nået det niende juletræ, tænkte jeg, at det har jeg da prøvet mange gange før, men jeg blev helt paf, da jeg skrabede det tiende juletræ frem, siger den heldige skraber, der kommer fra Otterup.

- Jeg måtte tælle efter fire-fem gange, og så fik jeg min søn og datter til også at tælle efter. De kunne ikke få armene ned, fortæller den glade vinder.

Hvis du sidder derhjemme med ni juletræ, kan du stadig nå at vinde milliongevinsten, hvis du får et juletræ i den 24. og sidste låge, der naturligvis først må skrabes juleaften.

Der er stadig mulighed for to heldige skrabere at vinde en million kroner hver, oplyser Danske Spil.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt