Hjertestop: Nu skal førstehjælpen komme flyvende

Ambulance-droner kan måske i fremtiden give hurtigere hjælp og behandling af hjertestop i Nordfyns Kommune.

Den skal ikke holde i kø, og den skal ikke holde for rødt lys. 

Den kan muligvis møde en fugl på sin vej, som nok hurtigt vil gøre plads. 

Ambulance-droner, der kan flyve ud til borgere med en hjertestarter er på vej i Nordfyns Kommune. Det er der første forsøg i Danmark. 

Ønsket er på lang sigt, at dronerne kommer til at flyve ud til yderområderne i kommunen.

Sådan en nyhed blev der smidt tirsdag til et pressemøde på Otterup Rådhus, der egentlig skulle handle om, at Nordfyns Kommune får en Hjertestarterforening. 

En overlæge fra vagtcentralen på Odense Universitetshospital, OUH, og Flemming Sørensen, der er medstifter af Langelands hjertestarterforening og nu også Nordfyns hjertestarterforening, fik ordet under pressemødet. Derudover kom Ulrik Pagh Schultz, der er lektor ved Syddansk Universitets dronecenter, også.

Fremtidssenariet er, at når alarmcentralen får et opkald om et hjertestop i Nordfyns Kommune, vil denne sende lokationen til en drone med hjertestarter. Dronen vil så flyve i en lige strækning ud til nogle opsamlingspunkter, hvor der vil stå en frivillig hjertestarter-kyndig, som kan transportere hjertestarteren videre til personen med hjertestop.

Til hvert opsamlingssted vil der være tilknyttet tre personer, der er uddannet i, hvordan man genopliver og bruger en hjertestarter. 

Studerende udvikler forsøgsdrone

I første omgang skal der laves forsøg på et begrænse lukket områder som for eksempel H.C. Andersen Golfbane ved Bogense.

Dronerne kan komme til at spare Nordfyns Kommunes borgere for kostbare minutter. Hjælpen vil måske i fremtiden kunne komme hurtigere frem ved tilfælde af hjertestop. 

Ambulancer kan i nogle tilfælde være forsinkede af røde lys og meget trafik i byerne. Alt dette kan en ambulance-drone flyve tværs hen over.  

Flemming Sørensen fra Nordfyns Hjertestarterforening og Ulrik Pagh Schultz fra SDU står med dronen, der kommer til at flyve hjertestartere ud til de nordfynske borgere. 
Flemming Sørensen fra Nordfyns Hjertestarterforening og Ulrik Pagh Schultz fra SDU står med dronen, der kommer til at flyve hjertestartere ud til de nordfynske borgere. 
Foto: Masoud Jafari Pouia

Fra dronen stiger til vejrs i Hans Christian Andersen Airport i Beldringe til den lander i et yderområde kommer der til at gå omkring tre minutter. Det er altså væsentlig hurtigere, end hvis en almindelig ambulance skulle nå frem. Faktisk hele ti gange hurtigere. 

Flemming Sørensen fortæller, at man på den her måde ønsker at udnytte, at det internationale testcenter ved HCA Airport allerede i maj øremærkede luftrummet over Nordfyn til testflyvninger med droner.

- Først skal vi teste dronerne af som hjertestartere. Så skal vi have alarmcentralen ind over, fordi det jo i fremtiden kommer til at være dem, der skal administrerede dronerne og sende dem ud med hjertestarterne, siger Flemming Sørensen til TV 2/Fyn. 

Ulrik Pagh Schultz fra SDU fortæller, at man regner med, at et forsøg med dronerne kan komme i luften i 2019.

- Først skal vi lige undersøge, om i hvor høj grad det er praktisk muligt at udbringe hjertestartere med droner. Og så er der jo også alt det med lovgivningen, siger lektoren, der selv kalder sig "rosinen i pølseenden", og dermed ham, der skal få det hele til at fungere. 

Ulrik Pagh Schultz har en gruppe kandidatstuderende, der skal til at flyve med hjertestartere hen over en golfbane, som en test inden det nordfynske luftrum skal indtages. 

Testperioden er også for at teste, hvordan dronerne reagerer på dårligt vejr. 

Men egentlig spiller det ingen rolle for Flemming Sørensen fra Nordfyns Hjertestarterforening, hvordan hjælpen kommer frem:

- Jeg er ligeglad med, hvordan hjertestarterne kommer ud. Det er bare vigtigt at få dem derud. Det her vil minimere transporttiden og redde liv, siger han. 

Regeringen gav tidligere i år grønt lys for, at et 867 kvadratkilometer stort fynsk luftrum fremover har droner som primære gæster i stedet for fly. 

Ifølge Hjerteforeningen dør 4.000 danskere af hjertestop hvert år. Hvis nogle af dem skal redde livet, så gælder det om at være hurtig med førstehjælp og at få en hjertestarter frem.

- Først skal vi lige undersøge, om i hvor høj grad det er praktisk muligt at udbringe hjertestartere med droner. Og så er der jo også alt det med lovgivningen, siger Ulrik Pagh Schultz, der er lektor ved Syddansk Universitets dronecenter.
På Nordfyn er de ved at skrive danmarkshistorie med nye drone-tiltag. En kommende hjertestarterforening på Nordfyn har bogstaveligt talt flyvende planer. De er med i et udviklingsprojekt, om at flyve hjertestartere ud i yderområderne med droner. Ambulancer kan i nogle tilfælde være forsinkede af røde lys og megen trafik. Alt det kan en ambulance-drone flyve tværs hen over og nå fra H C Andersen Airport ud til et nordfynsk yderområde på tre minutter. Derefter skal frivillige transportere hjertestarteren frem til personen med hjertestop. Hjertestarterforeningen på Nordfyn er skabt efter forbillede fra Langeland. Vi havde Flemming Sørensen, som har startet denne her hjertestarterforening i Nordfyns Kommune, og Ulrik Pagh Schultz fra SDU Dronecenter i studiet til en snak om projektet.

Oversigt

    Oversigt