I fængsel for seksuel omgang med datter

En 30-årig mand fra Nordfyn er fredag middag varetægtsfængslet, for det, anklagemyndigheden kalder seksuelle krænkelser mod sin egen fem-årige datter.

Den 30-årige er blevet meldt til politiet af pigens egen familie.

- Hun havde sagt nogle ting til de andre familiemedlemmer, man ikke skal høre fra en fem-årig, og de melder så manden til politiet. Vi har derefter afhørt pigen, og i går anholdt vi manden, der nu er varetægtsfængslet i fire uger, siger senioranklager Jacob Thaarup, Fyns Politi.

Manden er blandt andet sigtet for at have befølt sin datter på kønsdelene og berørt hende på intime steder, oplyser Jacob Thaarup.

Manden nægter sig skyldig i anklagerne, og han har kæret byrettens kendelse om fængsling til Østre Landsret.

Oversigt

    Oversigt