Når det nye torv i Nyborg står klar og skal indvies 27. november, skal der findes et stort, smukt egetræ, som kan stå midt på torvet.
En delegation bestående af repræsentanter for Slots- og Kulturstyrelsen, Nyborg Kommune, Østfyns Museer, entreprenører og underentreprenører mødtes onsdag på Kortegaard Planteskole ved Langeskov for at vælge det smukkeste træ.
- Vi går efter et egetræ, der har egetræets krogede natur og det organiske udtryk for noget ukueligt. Noget, der lever igennem århundreder. Noget, som er tradition og historie i ét, siger museumsdirektør Erland Porsmose fra Østfyns Museer.
Derfor skal det være et egetræ
Træet er fundet nu. Delegationen valgte at tage til Kortegaard Planteskole, der råder over et område på 110 hektar, hvor der er beplantet snorlige rækker med træer. Her er der blandt andet egetræer, der er ti meter høje.
Det er ikke tilfældigt, at Nyborg vælger et egetræ til at stå midt på torvet.
- Torvet blev i sin tid skabt som turneringsplads af Christian 3. Han er kendt som reformationskongen, fordi det var ham, der indførte den lutherske kristendom i Danmark. Egetræet har en meget symbolsk betydning i forhold til lutherdommen, forklarer Erland Porsmose.
Egetræet er symbol på den tyske munk og reformator Martin Luther. Han brændte efter sigende pavens bandbulle i protest i det nuværende Tyskland, og på det sted står i dag et såkaldt Luther-eg.
Brød med paven for 500 år siden
Torvet i Nyborg blev anlagt af kong Christian 3., der gennemførte Reformationen i Danmark, hvor de danske kirker for 500 år siden brød med den katolske kirke. Den nye protestantiske kirke byggede i stedet for på Martin Luthers teologi, og Christian 3. var den første danske konge, der også herskede over kirken.
Torvet i Nyborg har i de seneste år gennemgået en større renovering, og egetræet vil være på plads inden 27. november, hvor det får en markant placering.
- Det kommer til at stå som en mægtigt solitært træ. Det kommer til at stå helt for sig selv og folde sig ud med en mægtig krone. Det håber vi da i hvert fald, hvis det vil vokse, som vi tror det, siger Erland Porsmose.
- Det vil symbolisere, at der er en evighed over historien, som vi er en del af, og det med pladsens skabelse rækker tilbage til reformationstiden.